
Thymiopoulos Vineyards Rosé de Xinomavro
Land | Grækenland |
Område | Naoussa, Makedonien |
Vingård | Thymiopoulos Vineyards |
Årgang | 2019 |
Type | Rosé |
Druesammensætning | Xinomavro |
Alkoholprocent | 14% |
Flaskestørrelse | 750 ml. |
Grøn dyrkningsform | Delvist biodynamisk |
Druerne til denne rosé er plukket på vinstokke der blot er 7-10 år gamle fra forskellige vinmarker i en højde af 80-470 meter og fra en undergrund med lag af kalksten og vulkanske elementer.
Druerne er ’late harvest’ - plukket senere end normalen for Naoussa - og er derfor med et lidt højere sukkerindhold. Vinen er spontantgæret på ståltank.
Vinen har en let, flot pink farve og er med aromaer af jordbær, granatæble og kirsebær - iblandet det typiske Xinomavro-præg af tomat - med mineralitet.
Smagen er frisk, juicy med elegante tanniner og et god bid af vedvarende mineralitet og syrlighed. Den har en god længde og arbejder godt i munden. Roséen kan anbefales som aperitif og også serveres til forret og hovedretter, til retter med friske og stærke krydderier.
Mød vinen bl.a. på Bar'Vin, Rouge Oyster, og Delphine.